Genbrugsgården

Åbningstider

 Søndage kl. 14 - 16
Tirsdage sommertid kl. 17 – 18.
Tirsdage vintertid lukket 

På Genbrugsgården kan du komme af med dit storskrald og ting til direkte genbrug, som dine naboer kan have glæde af. Storskrald er alt det, der er for stort til at komme i beholderne i affaldsøerne.
 
Genbrugsgården passes af de frivillige Klunsere. Der er skiltning, der viser dig, hvor de forskellige affaldstyper skal hen, og er du i tvivl, hjælper klunserne dig gerne med at sortere rigtigt. Du er også altid velkommen til at se, om der er noget, du kan bruge.

 

Sofaer og madrasser
Sofaer indeholder næsten altid fjedre, som sætter sig fast i maskinerne på Vestforbrændingen. Finder Vestforbrændingen en fjeder i vores brandbare affald koster det os 2.000 kr. 
Derfor skal fjedrene i sofaen pilles ud og smides i metalcontainer, men resten skal i den grønne comprimator med brændbart. På genbrugsgården er der egnet værktøj her til og plads til at skille sofaen ad.
Hvis du synes, det er for besværligt, kan du også køre sofaen på kommunens Genbrugsplads på Gadager. Det koster ikke noget at aflevere sofaen her, du skal blot huske dit sygesikringskort.