Medlem: Povl Markussen, Tømmerstrædem 3, tlf. 2764 0594
Suppleant: Henrik Hansen, Torveslipperne 12, tlf. 6168 7731
Brugergruppen i Albertslund er til for at forstærke dialogen mellem borgere, politikere og forvaltning. Brugergruppen består af repræsentanter for alle boligområderne i kommunen.
Brugergruppen har eksisteret siden 1980 for at sikre brugerindflydelse på fjernvarmeforsyningen. I dag er Brugergruppen forvaltningens samarbejdspartner på områderne varme- og vandforsyning, spildevand og regnvand samt affald og genbrug. Læs mere om Brugergruppens arbejdsområder og bedrifter gennem de sidste 25 år.
Brugergruppen høres i alle sager med miljømæssig betydning, inden de behandles politisk, og den diskuterer og godkender budgetter og regnskaber inden for området.
Brugergruppen holder fire møder om året. Den har valgt en arbejdsgruppe på otte personer, som bidrager til forvaltningens forberedelse af sagerne og dagsordenen til Brugergruppens møder.