FRA DRIFTEN OKTOBER 2010
Ejendomskontorets åbningstider mellem jul & nytår
I lighed med tidligere år, aflyses kontortiden tirsdag aften (kl. 17 -18) den 28. december 2010.
Der vil fortsat være åbent for henvendelser på kontoret den 27 – 30. december mellem 8:30 og 9:30, og udenfor dette tidsrum kan besked indtales på ejendomskontorets telefonsvarer på 8819 0220 eller send en mail til hyldespjaeldet@bo-vest.dk. Begge aflyttes/ læses senest i den efterfølgende kontortid.
Bemærk at der er lukket den 24. og 31. december 2010.
Ejendomskontoret ombygges
Fra starten af november og ca. 6 uger frem, vil ejendomskontoret blive ombygget. I denne periode vil der være oprettet et midlertidigt ejendomskontor i Torvelængerne 2.
Der vil være samme kontortider, samme telefonnumre og samme e-mail. Dog vil der forekomme afbrydelse på telefon og mail på flyttedagene når EDB forbindelsen flyttes.
Den endelig startdato er ikke fastlagt i skrivende stund, men følg med på hjemmesiden, hvor vi vil informere nærmere om forløbet.
Vaskepriser i vaskeriet
Siden oktober 2006, har priserne været de samme. I samme periode er priserne, på vand, el og vaskemidler, steget og i dag er der igen en forskel, hvor udgifterne er større end indtægterne.
Det er derfor besluttet på afdelingsbestyrelsesmødet i oktober 2010, at hæve priserne med 30 %, således at indtægterne igen dækker de variable udgifter.
De nye priser bliver gældende fra onsdag den 1. december 2010.
Fra samme dag, vil de nye priser været opslået i vaskeriet, men allerede nu kan de ses på opslagstavlen udenfor ejendomskontoret.
Pleje af udearealerne genudbydes
I 2004 blev det besluttet, at plejen af udearealerne skulle udliciteres.
HRH Service vandt licitationer og har siden 1/4 2005 varetaget vedligeholdelsen efter de beskrevne retningslinier på udmærket vis.
Imidlertid er det vigtigt at sikre at vi fortsat betaler den rigtige pris, og det er derfor besluttet at afprøve prisen ved at genudbyde opgaven. Vi har derfor indbudt 2 gartnerfirmaer, som begge har udført opgraderingsopgaver i Hyldespjældet de seneste år, til sammen med HRH Service, at byde på opgaven.
Tilbuddene skal afleveres inden jul og i starten af det nye år, kan vi så afgøre hvem der skal udføre opgaven fra april 2011.
God jul & godt nytår
Driften
FRA DRIFTEN I SEPTEMBER 2010
Ejendomskontorets åbningstider i efterårsferien
I lighed med tidligere år, aflyses kontortiden tirsdag aften (kl. 17 -18) den 19. oktober 2010.
Der vil fortsat være åbent for henvendelser på kontoret mandag til fredag mellem 8:30 og 9:30, og udenfor dette tidsrum kan besked indtales på ejendomskontorets telefonsvarer på 8819 0220 eller send en mail til hyldespjaeldet@bo-vest.dk. Begge aflyttes/ læses senest i den efterfølgende kontortid.
Status på sommeren
Vi har, som vi har gjort de seneste år, reduceret i opgaverne i juni og juli måned mens vi afvikler ferie. Når flere beboere er på ferie, er der opgaver, som ikke behøver at blive løst så tit som normalt og samtidig sparer det afdelingen for udgifter til afløsning.
Det er indtil nu gået udmærket, men i år blev vi desværre ”ramt” at flere fraflytninger (og dermed også flere indflytninger) en end tidligere. I år havde vi 20 i juni og juli, mod 11 i 2008 og 15 i 2009.
Det har både belastet vores håndværkere og de medarbejdere, som var på arbejde, og har medført at nogle opgaver ikke er blevet løst helt tilfredsstillende – herunder har nogle af vores nye beboere oplevet at deres lejligheder ikke var helt i den stand, som man kunne forvente, ved indflytningen.
Vi har efterfølgende søgt at rette op disse forhold og beklager de gener, som det har medført.
Bolignettet
Fiber i haver.
Vi har her i sommer desværre oplevet at en beboer, i forbindelse med havearbejde, har beskadiget fiberen, som i de fleste boliger går ind til boligen gennem haven. Udskiftning koster pt. 16.250 kr., som skal betales af den der forvolder skaden – altså beboeren selv.
Da den er ”skudt” ind, har det ikke været muligt at sikre, at den alle steder ligger i en dybde af 40 cm. og det er allerede set flere steder, at den ligger højere. Vær derfor meget forsigtig når du graver i haven og spørg gerne på ejendomskontoret, hvor vi har et kort, der viser hvor fiberen ligger.
Adgang til Internet.
Flere har klaget over, at de ikke kan komme på nettet og at man får tildelt forkerte IP-adresser. Problemet opstår, hvis en man eller andre sætter netkablet i det forkerte stik på routeren.
Vi har sammen med Kemp & Lauritzen (tidligere Ncore) drøftet en løsning som vil blive implementeret i forbindelse med en opdatering af de interne enheder den 13/9 2010.
Denne opdatering indeholder blandt andet en række sikkerhedselementer, som gerne skulle fjerne de fejl der har været i forbindelse med brugere der har sat sit udstyr omvendt på, og derved sender "forkert" trafik ud på lokalnettet.
Der vil i en periode på ca 14 dage efter implementeringen, blive foretaget en test, hvor det vil blive besluttet om opdateringen skal vedblive eller om vi skal køre tilbage til den nuværende løsning.
Som hovedregel vil opdateringen ikke påvirke dig negativt i implementeringsperioden, skulle du mod forventning opleve fejl, skal du kontakte supporten ved A+.
Nyt fra Driften juni 2010
Drift og Personale
I lighed med tidligere år, aflyses kontortiden tirsdag aften (kl. 17 -18) i sommerferieperioden.
Det vil sige, at der ingen kontortid er følgende aftener:
tirsdag den 29/6, 67, 13/7, 20/7 samt 27/7 2009.
Der vil fortsat være åbent for henvendelser på kontoret mandag til fredag mellem 8:30 og 9:30, og udenfor dette tidsrum kan mailes til os på hyldespjaeldet@bo-vest.dk eller indtales besked på ejendomskontorets telefonsvarer på 8819 0220. Telefonsvareren aflyttes og mailes læses senest i den efterfølgende kontortid.
Herudover er fredag den 14/5 2010 (dagen efter Kr. himmelfartsdag) en fridag for alle ansatte i BO-VEST og ejendomskontoret er derfor lukket.
Brande i Hyldespjældet
Vi har i de seneste måneder oplevet flere brande i afdelingen. Det er primært affaldscontainerne og affaldsskurene, som det er gået ud over.
Som det fremgår af lokalavisen, er det ikke kun Hyldespjældet, der er ramt, og derfor er vi i BO-VEST gået i dialog med politiet for at sikre, at disse sager får deres fulde opmærksomhed.
Hvis du ser eller oplever noget mistænkeligt omkring affalds-øerne, bør du omgående melde det til Vestegnens politi og også gerne til ejendomskontoret.
Overdækninger/ udestuer, baldakiner, skodder og skure (lukning og udvidelse).
Vil du være pilotprojekt for nye overdækninger eller udestue?
Beboermødet har godkendt at der opsættes to overdækninger eller én udestue, som et pilotprojekt, så alle andre beboere kan se hvordan de nye muligheder ser ud.
Du skal være indstillet på selv at forestå opsætningen, men du vil få rådgivning og hjælp fra en af ejendomsfunktionærerne, som er tømrer.
Udgiften til en overdækning som selvbyg betales over huslejen med ca. kr. 240 pr. måned i 20 år.
Formålet med at lave en prøve før der generelt åbnes mulighed for afdelingsfinansiering af nye overdækninger er, at:
· få erfaringer med selvbyg, for at sikre at de nye overdækninger kan opføres som selvbyg
· få verificeret omkostningsniveauet
· danne grundlag for design af et byggesæt
Forslaget, som det blev godkendt:
- 2 husstande opfører en ny overdækning, evt. en udestue
- Materialeomkostningerne finansieres af afdelingen, og betales af beboerens via husleje over en 20 årig periode
- Overdækningerne skal opføres som selvbyg
- Ejendomsfunktionær Ole Lindhardt, som er uddannet tømrer, er til stede ved opførelsen, og kan bistå, rådgive og opsamle erfaringer
- Ekstra omkostninger som skyldes forsøget, dækkes over afdelingens budget
- Overdækningerne skal opføres i løbet af 2010
- Beboerne stiller sig til rådighed for andres besigtigelse efterfølgende.
Beboere, der er interesserede i at opføre en overdækning, kan henvende sig til Ejendomskontor.
Afdelingsbestyrelsen vil foretage udvælgelse på afdelingsbestyrelsesmødet den 17/8 2010.
Vejledninger og financiering
På det ekstra ordinære beboermøde den 31/5 2010 blev retningslinierne for disse muligheder præsenteret og det blev besluttet, at give afdelingsbestyrelsen mandat til at godkende dem endeligt.
Retningslinierne (udkastet) kan læses i Hyldestryk nr. 321 og de vil, når de er endeligt godkendt, blive lagt på hjemmesiden.
Afdelingsbestyrelsen havde ligeledes fremsat forsalg til, at man kan få omkostningerne finansieret af afdelingen, hvilket ligeledes blev vedtaget. Dette skal dog også godkendes i VA’s bestyrelse og efterfølgende af kommunen.
Ejendomskontoret hjælper gerne med yderligere vejledning.
Lovliggørelse
Det på beboermødet fremsatte forslag om lovliggørelse blev godkendt og det indebærer, at alle der har hegn, skure, overdækninger/ udestuer eller andet, der er i strid med lokalplanens bestemmelser, skal have det lovliggjort inden 30/9 2012.
Driften vil registrere alle ”ulovligheder” for at kunne kontrollere, at forholdet er bragt i orden ved fristens udløb.
Vi opfordrer dog til, at man henvender sig, hvis man har noget, som man ved – eller er i tvivl om – er ulovligt, således at man kan på det afklaret.
For- og bagbede
1. omgang er overstået den 15/5 2010 og ved den efterfølgende kontrol, var det desværre nødvendigt at skrive til 28 beboere, som ikke havde holdt deres bede. Det er alt for mange og det trække på vores ressourcer, at følge op på dette.
Vi skal derfor fremhæve, at næste frist er 31/7 2010.
Reglen er, at hvis man ikke har passet sine bede, overtager driften opgaven og huslejenedsættelsen bortfalder.
Michael Jensen
Afdelingsleder
Nyt fra driften maj 2010
Drift og Personale
I lighed med tidligere år, aflyses kontortiden tirsdag aften (kl. 17 -18) i sommerferieperioden. Det vil sige, at der ingen kontortid er følgende aftener:
tirsdag den 29/6, 67, 13/7, 20/7 samt 27/7 2009.
Der vil fortsat være åbent for henvendelser på kontoret mandag til fredag mellem 8:30 og 9:30, og udenfor dette tidsrum kan mailes til os på hyldespjaeldet@bo-vest.dk eller indtales besked på ejendomskontorets telefonsvarer på 8819 0220. Telefonsvareren aflyttes og mailes læses senest i den efterfølgende kontortid.
Herudover er fredag den 14/5 2010 (dagen efter Kr. himmelfartsdag) en fridag for alle ansatte i BO-VEST og ejendomskontoret er derfor lukket.
Vaskekort
Nogle beboere har gennem længere tid oplevet, at deres vaskekort ikke virkede i dørkontrollen til vaskeriet. På ejendomskontoret, har vi længe kontrolleret alle vaskekort, som blev oprettet, for at undgå, at uddele kort, som ikke virkede, men desværre var det ikke nok.
Electrolux har arbejdet med problemet og har i slutningen af april foretaget en opdatering af softwaren, som skulle løse problemet. Vores efterfølgende kontrol har vist, at en række kort med fejl, nu virker og vi krydser fingrene for, at problemet er løst.
Electrolux og vi beklager de gener, som nogen har oplevet med ikke at kunne komme ind på vaskeriet.
Skadedyr
Årstiden for myrer og hvepse nærmer sig, og vi vil derfor henlede opmærksomheden på Hyldespjældets hjemmeside, hvor der er et afsnit om hvad ejendomskontoret hjælper med og hvad du selv skal tage hånd om. Se under Ejendomskontor/ Skadedyr.
For- og bagbede
Foråret er kommet og det tiden også, hvor det grønne skal passes. Igen i år er det driften, der som vedligeholder for- og bagbedene ved de beboerne, der ikke selv står for det. Heldigvis har langt de fleste valgt selv foretage vedligeholdelsen og til dem vil jeg minde om, at vi kontrollerer umiddelbart efter fristerne, som i år er 15/5, 31/7 og 30/9.
Reglen er, at hvis man ikke har passet sine bede, overtager driften opgaven og huslejenedsættelsen bortfalder.
Legepladser
Sikkerhedsgennemgang:
Hvert år skal der foretages en sikkerhedsgennemgang af legepladserne, og fra i år har vi indgået aftale med en legepladsinspektør om at udføre dette. Eftersynet blev foretaget i marts måned og rapporten er ved at blive gennemgået.
Vi kan dog oplyse, at der ikke var grove fejl eller forhold, som ikke allerede var kendt af os. Rapporten vil blive drøftet med afdelingsbestyrelsen med henblik på at udbedre de forhold, som ikke er i orden.
Faldunderlag:
Hvert 3 år skifter vi faldunderlag af barkflis og i de mellemliggende år, supplerer vi med nyt. I år vil der blive skiftet totalt på den store legeplads i Bryggerlængen, mens alle andre får suppleret. Sand skiftes dog hvert år.
Arbejdet vil blive udført i uge 18 – 19.
Køkkenudskiftning
Proceduren for køkkenudskiftning er blevet revideret og den nye version er lagt her på hjemmesiden.
Der er mulighed for udskiftning af 5 køkkener i 2010 og de 4, som var skrevet på ventelisten er tilskrevet om, at de kan begynde.
På efterårets beboermøde fastsættes antallet for 2011 i forbindelse med godkendelse af budgettet.
Fjernvarme & regnvand
Efter at vi oplevede 2 brud på fjernvarmeledningen i området mellem Pugestræde og Åleslippen langs hovedstien til Galgebakken, har kommunen oplyst, at de vil skifte ledningerne mellem Støvlestræde (brønd ved Pugestræde 13 og frem til området omkring gavl Humleslippen 31).
Arbejdet forventes udført i sensommeren og er endnu ikke endelig projekteret. Det er i øvrigty derfor, at området kun er midlertidigt reetableret (græs og asfalt). Samtidig har kommunen givet tilsagn om, at etablere endnu en regnvandsbrønd ved stien fra Støvlestræde ovenfor trappen.
Michael Jensen
Afdelingsleder