Grønne tage

I Hyldespjældet kører der forsøg med at begrønne tage, som alternativ til tagpap. Vi har to grønne tage. Et på Pugestræde 9 - 13 og et på Ulkestræde 1. Pugestræde er det første i forsøget og her er lagt en ny dug ovenpå det gamle tag og herefter det grønne, som er stenurtebeplantning. På Ulkestræde 1 er det gamle tag fjernet ned til betonen, hvorefter der blev

Grønne tage er ikke bare til pynt, de er meget mere end smukke. De fordobler tagets levetid, fordi de beskytter tagpap/dug mod solens nedbrydende stråler og temperatursvingningerne. De forbedrer indeklimaet (mest om sommeren, hvor de isolerer og altså holder lejligheden kølig). De renser luften, omdanner en gold tagpapørken til et biologisk aktivt område og så bruger det og forsinker regnvandet, så kloakkerne ikke overbelastes - som det f. eks. skete i forbindelse med sommernes voldsomme regnskyl i 2007.

Håbet er, at alle tage begrønnes i forbindelse med den kommende store tagrenovering; men det med at finde pengene til det, skal lige løses først...