Affald og genbrug

Affaldsøerne med nedgravede beholdere til husholdningsaffaldet / Sorteringsvejledning 

I Affaldsøerne rundt om i Hyldespjældet kan du komme af med dit husholdningsaffald i 7 fraktioner. Det er: Madaffald, papir, glas, metal, plast, pap/karton og restaffald (det der ikke kan genbruges).
 
Madaffaldet må kun komme i grønne bioposer. Det er vigtigt! De grønne bioposer er lavet af majsstivelse, de skader ikke biogas- og komposteringsprocessen. Men det gør plastposer. Så kun grønne bioposer til madaffaldet! Nye bioposer bliver husstandsomdelt. Løber du tør inden, kan du altid hente nogen på Ejendomskontoret eller Genbrugsgården.
 
Her kan de se hvordan du skal sortere dit husholdningsaffald i affaldsøerne. Farlig affald skal dog afleveres på Genbrugsgården.

 

 
 

Grønt husholdningsaffald


Du komposterer grønt husholdningsaffald i eller ved din have. Hvis du ikke har en kompostbeholder ved din bolig henvender du dig på ejendomskontoret og du får en udleveret gratis med vejledning i, hvordan den stilles op. 

I denne beholder kan du kompostere kartoffelskræller, alle rester af grønsager og frugt og kaffegrums. Du kan også kompostere almindelig haveaffald, men det anbefales at benytte kompostgården til større ting, da beholderen ellers bliver hurtigere fyldt en komposteringen kan nå at nedbryde affaldet.

Hvis du ikke har en speciel kompostaffaldsbeholder i dit køkken kan du købe en lille grøn spand med låg på genbrugsgården.

Råd om hjemmekompostrring

Hvordan starter man?



Inden du tømmer ormekulturen ud i kompostbeholderen, skal du sørge for, at der er lidt mad i bunden af beholderen, som ormene kan gemme sig i og så småt begynde at spise af.

Fyld ca. 30 cm køkkenaffald og vissent haveaffald (ikke grene) i beholderen. Har du mulighed for også at blande et par skovfulde gammelt kompost (ikke jord) i bundlaget, vil det være godt. Husk at vande affaldet, hvis det er for tørt.

Husk også: Kompostmassen skal altid være fugtig, man aldrig drivvåd.

Grav en lille fordybning i bundlaget og hæld ormekulturen heri. Ormene skal nok selv fordele sig, når de finder affaldet tjenligt at spise. Kokonerne (ormenes æg) og ormenes yngel befinder sig godt i bunken, der isolerer mod kulde og varmepåvirkninger, og indeholder de næringsstoffer, som yngelen har brug for i starten.

Inden du starter komposteringen, er det en god idé, at grave et ormerør ned under kompostbeholderen. Hvis kompostmassen bliver for varm eller bundfryser, kan ormene søge ned i røret.
Kompostormene kan ikke grave i jorden, med mindre den er meget porøs ? de kan altså ikke bare grave sig ned i frostfrie eller kølige jordlag.

Sol og varme
Kompostering med kompostorme forløber bedst, når kompostbeholderen står i skyggen om sommeren. Resten af året kan beholderen med fordel anbringes et solrigt sted.
Hvis solen skinner direkte på beholderen en varm sommerdag, bliver temperaturen i midten af kompostbeholderen nemt 40 ? 50 grader, og det er mere end ormene kan tåle. De trives allerbedst ved 23 grader ? de får det for varmt ved 26 grader ? og de dør ved ca. 30 grader.
Men sker det at temperaturen bliver for høj søger de straks over i beholderens skyggeside eller ned mod bunden, og har man gravet et ormerør ned mod bunden, vil der her være et sted hvor der under alle forhold vil være tilpas køligt for ormene.
Om du tilfører beholderen for store mængder frisk affald eller gødning fra husdyr på en gang, risikerer du at komposten begynder at udvikle så meget varme, at ormene eller deres afkom dør. Denne risiko undgår du, hvis du installerer et ormerør.

Frost og kulde
Kompostormenes aktivitet ophører omkring 5 grader. Bliver temperaturen endnu lavere, klumper ormene sig sammen i bunden og i midten af beholderen, hvis de ikke kan komme væk. Bliver de udsat for hård frost over længere tid, dør de.

Høst af komposten
Når komposten skal høstes, kan du frilægge hele kompostmassen ved at løfte beholderens krop af. Hvis den er for tung, må man være to til at løfte. Herefter skovler du (med en greb) den øverste uomsatte del af kompostmassen over i en stor balje eller trillebør, indtil du når ned til den færdige kompost.
Nu fjerner du den færdige kompost, anbringer beholderens krop på bundpladen igen, og skovler den uomsatte kompost  tilbage i beholderen igen.

Omstikning og beluftning
Omstikning af komposten foregår som ovenfor beskrevet: Skovl den til side eller op i en trillebør og tilbage i beholderen igen.
Kompostmassen trænger altid til at blive stukket om om foråret, da den nemt bliver klæg og klumper i løbet af vinteren. Det bliver den, fordi komposteringen går langsomt, når der er koldt, og mikroorganismer og orme ikke rigtig bestiller noget. Hertil kommer, at man for det meste kun tilfører beholderen vådt køkkenaffald og ingen strukturgivende haveaffald om vinteren. Endelig er luftfugtigheden meget høj, og sammen med de lave temperaturer, der er om vinteren, fordamper affaldets vandindhold for langsomt.
Når komposten stikkes om, kan det derfor tilrådes at blande den våde kompostmasse sammen med f. eks. Tørre staudetoppe, grenflis, træspåner o.l. strukturmateriale i skiftende lag på ca. 5 til 10 cm´s tykkelse. Hvis du fylder forholdsvis meget køkkenaffald i beholderen, kan det være nødvendigt at stikke komposten om endnu en gang eller to senere på året. Komposten har godt af at blive rusket op med en beluftningsstok. Du skal ikke være bange for at bruge beluftningsstokken for meget, selvom du kommer til at ødelægge nogle orme, når du pløjer med den.
Ved omstikning af komposten, kan du evt. tilsætte ca. 5 håndfulde dolomitkalk, og et par håndfulde kødbenmel.

Hvorfor ormekompostering?
Kompostering med kompostorme er med til at sikre en god beluftning af komposten og holde luftgener helt væk eller på et acceptabelt niveau.
Kompostormene fremmer også komposteringsprocessen og frembringer en næringsrig kompost, der kan anvendes som gødning i haven i tynde lag på 1 til 2 cm. I løbet af ca. 1 år vil ormene have formeret sig til tusindvis af orme, der sammen med dig og din familie kan spare miljøet for belastningen af knap halvdelen af jeres dagrenovation og en hel del af jeres finere haveaffald.
Kompostering med kompostorme adskiller sig ikke væsentlig fra almindelig kompostering.

Hvad kan komposteres?
Fra køkkenet:
Levninger, skræller og rester fra grøntsager og frugt, også kogte og stegte rester,  men ikke for mange skræller fra citrusfrugter.
Skorper og rester fra kager og brød, men ikke for store stykker og for meget af den slags.
Små papirstykker fra køkkenrulle og smørrebrødspapir.
Theposer med blade og kaffefiltre med grums.
Afskårne blomster og kasserede stueplanter med klump (bræk klumpen i stykker).
Knust ægge- og nøddeskaller, korkpropper, ispinde o.l.

Fra haven: 
Alt vegetabilsk affald fra haven. Grene skal dog findeles, ellers tager det for lang tid.
Syge planter bør ikke komposteres, da visse plantesygdomme kan overleve komposteringsprocessen.
Græsafklip skal tørres først og ikke for store mængder af gangen.
Har du fået mange ukrudtsplanter med frø i komposten, vil omstikningen og luftning af kompostmassen få mange af frøene til at spire. De spæde ukrudtsplanter vil dog hurtigt dø af mangel på lys.

Det må ikke komme i kompostbeholderen:
Pap og papir,  det bør leveres til genbrug. I øvrigt er papir svært at kompostere, det klumper nemt sammen og hindre lufttilførselen. Rester af blegemidler og tryksværte hører desuden ikke hjemme i en kompostbeholder.

Animalsk affald er svært at kompostere, det tiltrækker skadedyr og giver anledning til lugtgener, derfor frarådes dette. Det spiller dog ingen rolle om der følger lidt fiskeben og lidt kødsovs med fra levningerne.

Mælkeprodukter egner sig ikke til kompostering. Metal, glas, plast og andre kunststoffer hører ikke hjemme i kompostbeholderen,  det gør olie- og kemikalieaffald selvsagt heller ikke.

Støv fra støvsugerposer, gulv- og gadeopfej, skodder og andet tobaksaffald må heller ikke puttes i komposten, fordi den slags affald indeholder for mange giftige tungmetaller.

Aske fra brændeovne må kun anvendes i mindre mængder, og KUN hvis asken stammer fra helt rent træ dvs. uden maling, træbeskyttelse, limrester o.l.

Vil du vide mere?

Læs mere om hjemmekompostering på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Haveaffald
Større haveaffald kan du komme af med på kompostgården ved Strædernes parkeringsplads. Her bliver det omdannet til træflis eller god og næringsfyldt kompostjord til haven. Du kan gratis tage træflis og kompostjorden med hjem til gødning og jorddække i din have.  

Varmkompostering

Ved Domen er opstillet to varmkomposteringsbeholdere, hvor man kan kompostere madaffald og kødrester. Alle er velkomne til at benytte disse beholdere, hvor også madaffald fra caféen komposteres. 
Kompostbeholder
I genbrugsgården kan du få udleveret en gratis kompostbeholder, der kan sættes op ved din bolig.

En grøn affaldsspand til at opsamle grønt affald i køkkenet, kan købes for en 10ér i Gengrugsgården.